Du er blevet gift  

Er du blevet gift, skal du tjekke din pension. Har du og din ægtefælle indrettet jer på to indtægter, kan der være behov for, at I sikrer jer økonomisk mod, at I mister en indtægt 

Du eller din ægtefælle kan blive syge
Du og din ægtefælle bør overveje, hvordan I er stillet økonomisk, hvis en af jer mister arbejdsevnen. Kan I blive boende i jeres nuværende bolig? Kan I forsørge hinanden?

I kan sikre jer mod nedgang i jeres indtægt, der skyldes, at I bliver længerevarende syge eller invalide. I kan købe en invalidepension  

Du eller din ægtefælle kan dø tidligt
Har du og din ægtefælle indrettet jer, så I er afhængige af hinandens indtægt? Hvordan er I stillet økonomisk, hvis en af jer dør tidligt? Kan I blive boende i jeres nuværende bolig? Kan I hjælpe jeres børn på vej med uddannelse, første bolig mv.? 

I kan sikre jer økonomisk ved at købe en:
Livsforsikring - sikrer, at en eller flere af dine efterladte får et engangsbeløb eller en månedlig udbetaling over en årrække 
Børnepension - sikrer, at der udbetales et beløb til dine børn 
Ægtefællepension - sikrer, at din ægtefælle kan få en månedlig udbetaling over en årrække 

Kontakt dit pensionsinstitut, hvis du vil vide mere.

Publiceret/Opdateret 19-12-2011