Ratepension - årlige udbetalinger i 10 til 25 år
Du kan købe en ratepension, hvis du endnu ikke er fyldt 75/77 år
For ratepensioner og ophørende livrenter er der fra indkomståret 2010 indført et fælles 100.000-kr.s-loft for den årlige fradragsret. Og loftet gælder samlet for arbejdsgiver- og private ordninger. Med virkning fra 2012 er loftet halveret til 50.000 kr.
Ratepensionen udbetales i månedlige beløb i mindst 10 år og højst 25 år. Udbetaling af din ratepension skal senest begynde 15 år efter, du har nået pensionsudbetalingsalderen, da sidste rate skal være udbetalt senest 25 år efter, du har nået pensionsudbetalingsalderen.
Du betaler personlig indkomstskat af udbetalingerne.
Du kan ændre din ratepension til en livrente.
Publiceret/Opdateret
29-12-2011