Nyheder 2010 
Hvordan er forsikringsdækningen, hvis dit hus bliver oversvømmet efter et regnvejr?
12-02-2012
Har du et hus, et skur, en carport eller en landejendom med fladt eller svagt hældende tag, så hold ekstra meget øje med snemængden.  Fjern sneen i tide, hvis du kan komme til og gør det, inden tøvejret sætter ind. Det kan koste dyrt at lade stå til. Alene sidste vinter opstod der 5.000 snetrykskader.
30-12-2010
Hvis du får nytårsgæster med boa og stilethæle, så vær opmærksom på, at du selv må udbedre skaderne, hvis stiletterne laver mærker eller ridser i dit gulv. Gæsten med de høje hæle kan ikke gøres ansvarlig, viser en kendelse fra Ankenævnet for Forsikring.
29-12-2010
Alt for mange danskere må en tur på skadestuen nytårsaften med alvorlige skader efter fyrværkeri. Hver sjette skade skyldes ulovligt fyrværkeri og går ofte ud over børn og unge.
28-12-2010
Frist ikke tyvene ved at lade julegaveindkøbene ligge synligt i bilen, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen. Læs her, hvad du kan gøre, og hvornår forsikringen dækker.
17-12-2010
Folketinget drøfter i dag en ny og forbedret huseftersynsordning for landets husejere. Men i sidste øjeblik vil regeringen udskyde den del af ordningen, der giver husejerne en ny og bedre fugtdækning på ejerskifteforsikringen. Det er skidt for forbrugerne, mener Forsikring & Pension.
16-12-2010
Selv om politiet i år har skærpet indsatsen mod indbrudstyveri, vil juleaften traditionen tro være tyvenes travleste dag.  Antallet af indbrud vil blive cirka firedoblet juleaften. Forsikringsoplysningen giver gode råd til, hvordan du kan holde tyven på afstand.
16-12-2010
Du kan ikke længere stoppe udbetalingerne fra din livrentepension, når de månedlige beløb først er begyndt at tikke ind på kontoen. Det er konsekvensen af et lovforslag, som kan risikere at blive vedtaget, inden folketinget går på juleferie.
09-12-2010
Kronik bragt i Politiken 9. december 2010
09-12-2010
Viceværter, husejere og gårdmænd skal være ekstra påpasselige i denne kolde tid, hvor skiftende vejrlig med frost, sne, tø og kraftige vindstød skaber mange farlige situationer for de gående i byerne. Især istapper fra etageejendomme er farlige for de gående, advarer Forsikringsoplysningen.
02-12-2010
Økonomisk rådgiver Kim Valentin mener ikke, at pensionskunder bør indbetale en fast procentdel del af deres løn til pension. Men det vil være uklogt at opgive den sikkerhed, en fast opsparing giver.
25-11-2010
Selvom din cykel bliver stjålet fra et aflåst kælderrum, er det ikke sikkert, du kan få erstatning, hvis ikke du har låst den med en godkendt cykellås. Det viser en principiel kendelse fra Ankenævnet for Forsikring.
25-11-2010
De udbetalte erstatninger på danskernes familieforsikringer er siden 2006 steget med 70 procent. I samme periode er præmierne steget 12 procent.
23-11-2010
På den første hverdag med landsdækkende sne forventer Forsikringsoplysningen en fordobling af buleskader på danskernes biler.
18-11-2010
Mandag den 15. november skal din lystbåd være oppe af vandet. Efter denne dato vil der nemlig kun være forsikringsdækning, hvis din båd ligger i godkendt havn, og din forsikring er udvidet med vinterdækning, påpeger Forsikringsoplysningen.
09-11-2010
Forsikring & Pension fastholder resultaterne i sin analyserapport om sundhedsforsikringer og betegner CEPOS' brug af analysen for selektiv og fagligt ufunderet.
05-11-2010
Forsikringsbranchen kan kun støtte, at en tilstandsrapport giver et retvisende billede af husets beskaffenhed. Kvaliteten af rapporten skal være i orden, men det er ikke altid tilfældet, som de seneste dages medieomtale af uheldige huskøbere også har vist.
05-11-2010
Sæsonen for kraftigt blæsevejr og storme er sat ind. Det giver stor risiko for stormskader på huse og biler. Derfor er det vigtigt netop nu at forebygge de værste skader, inden en storm sætter ind, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen og henviser bl.a. til Forsikringsvejret.dk
02-11-2010
Ansatte med en sundhedsforsikring via arbejdspladsen har en uges mindre langvarigt sygefravær end dem uden forsikring. Det sparer arbejdspladserne for over 200.000 uger med sygefravær og de offentlige kasser for næsten en milliard kr. i sygedagpenge på et år, viser analyse fra Forsikring & Pension.
13-10-2010
For mange er efterårsferien lig med årets sidste tur i sommerhuset. Forebyg frostsprængning af vandrør, og fjern det mest oplagte tyvegods, når du lukker sommerhuset ned for vinteren, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.
07-10-2010
Skatteministeren har lyttet til Forsikring & Pensions ønsker og forbedrer nu på flere felter vilkårene for de kunder, der er gået på pension, og som allerede får udbetalt deres ratepensioner. Forbedringerne  forventes at træde i kraft den 1. januar 2011.
30-09-2010
Efter en årrække med flere og flere indbrud er der i første halvår af 2010 sket et lille fald i antallet. Den hårde vinter med masser af sne kan have spillet ind, vurderer Forsikringsoplysningen.
28-09-2010
Et flertal af danskerne er bekymrede for at blive udsat for indbrud, og blandt mange er bekymringen steget de sidste par år. Alligevel er det kun hver femte, der vil hive penge op ad lommen for at nedbringe indbrudsrisikoen. Det viser en undersøgelse fra Forsikring & Pension.
24-09-2010
Alvorligt syge personer med en forsikring ved visse kritiske sygdomme får fremover automatisk besked om, at de måske har ret til at få udbetalt erstatning. De første breve er netop sendt af sted.
10-09-2010
Lad det straks være sagt: Jeg er inhabil. Jeg repræsenterer en branche, forsikringsselskaberne, der er kørt gennem Kontants og Kåre Quists vridemaskine. Så hvad kan man forvente andet, end at jeg er møg forurettet og sur på Kontant? Nej, vel?
06-09-2010
Forsikring & Pension klager til DR over udsendelsen Kontant. Udsendelsen anklagede forsikringsselskaber for snyd uden at have belæg for det.
01-09-2010
Danskerne vil spare mindre op til pension i 2010, end de gjorde sidste år. De samlede indbetalinger vil falde med 6 mia. kroner, viser en ny prognose fra Forsikring & Pension.
26-08-2010
Unge risikerer at havne i en forsikringsfælde, når de flytter hjemmefra her op til studiestarten. 3 ud af 10 unge har ingen indboforsikring, viser tal fra Forsikring & Pension.
19-08-2010
Danmark skal gøre langt mere for at forebygge oversvømmelser. Bolden ligger hos kommunerne, men forsikringsbranchen er klar til at hjælpe. Branchen kan tilbyde kommunerne viden, så de målrettet kan sætte ind dér, hvor truslen om oversvømmelser er størst.
18-08-2010
Hvordan er forsikringsdækningen, hvis dit hus bliver oversvømmet efter et regnvejr?
16-08-2010
Danmark har brug for, at danskerne sparer op til hele livet. Derfor er opgaven at få flere – og absolut ikke færre – til at spare op i livrente. Det er alle eksperter enige om – fra Velfærdskommissionen til vismændene.
13-08-2010
Livrentepensioner bliver kritiseret i pressen for at være et dårligt pensionsprodukt. Det giver anledning til en række misforståelser om livrente. Forsikring & Pension har her samlet nogle fakta om livrenter.
11-08-2010
Mange forældre ved ikke, om deres børn er ordentligt forsikret, hvis de kommer ud for en ulykke i skolen. Sådan lyder advarslen fra Forsikringsoplysningen til de forældre, der her efter sommerferien sender deres børn i skole.
10-08-2010
Tyske kommuner skal fremover sende deres arbejdsmarkedspensioner i udbud, lyder afgørelsen i en ny EU-dom. Vi skal ikke drage for hurtige konklusioner om konsekvenserne for Danmark, vurderer Forsikring & Pension.
16-07-2010
Erstatningerne for tyveri af lystbåde eller udstyr fra lystbåde er tredoblet på få år. Gå sikringen af din båd grundigt efter i sømmene, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.
01-07-2010
Husk det røde kort som bevis for bilens kaskoforsikring, når du kører på bilferie. Husk samtidig på, at hvis du kommer ud for et uheld, som du ikke selv er skyld i, så kan du få sagen behandlet fra Danmark.
30-06-2010
Huskøbere kan se frem til flere konkrete oplysninger i tilstandsrapporten om bl.a. fugt og elinstallationer, før de beslutter sig for at købe huset. Og skulle uheldet være ude, vil ejerskifteforsikringen også dække bedre. Det er resultatet af flere års forarbejde, som Forsikring & Pension har bidraget til. Justitsministeriet har netop afgivet en betænkning på baggrund af udvalgsarbejdet.
25-06-2010
Mange tusinde danskere vil komme hjem fra sommerferien til et hus, der har haft uindbudte gæster. For ikke at være en af de uheldige kan du bl.a. bede naboen holde øje og sørge for, at hus og have ikke ser ubenyttede ud, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.
24-06-2010
Forlad aldrig bilen uden at fjerne værdigenstande, når du er på ferie. Ankenævnet for Forsikring slår fast, at det er uagtsomt at efterlade ting af værdi i bilen. Frist ikke tyvene, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.
23-06-2010
Skal du på Roskilde Festival eller en af Danmarks mange andre festivaler i løbet af sommeren, er her Forsikringsoplysningens råd til, hvordan du bedst sikrer dig mod tyveri.
22-06-2010
Danskerne fik i 2009 udbetalt et rekordstort beløb i erstatninger fra deres sundhedsforsikring. Pengene bruges mest til at dække operationer, men psykologhjælp er i vækst.
21-06-2010
Tusindvis af danskere får hvert år brug for deres rejseforsikring på sommerferien. Sørg for at være rigtigt dækket, da selv et hurtigt smut over grænsen til et andet land kan gøre forskellen. Tjek dine behov på Rejseforsikringsmåleren, før du rejser, og undgå grimme overraskelser på ferien.
17-06-2010
Forsikring & Pension kommenterer i brev af 14. juni 2010 til Finanstilsynet den såkaldte klientkontomodel, der anvendes af nogle pensionsmæglere.
16-06-2010
Flere end 400.000 danskere besøgte sidste år PensionsInfo.dk, der som det eneste site herhjemme sikrer hver enkelt pensionsopsparer et samlet overblik over sine pensioner.
15-06-2010
Dyre tyske biler som Porsche, Mercedes, Audi og BMW er blandt biltyvenes favoritter. Sidste år steg risikoen for et biltyveri markant for Porsche-ejere, viser tal fra Forsikring & Pension.
10-06-2010
Udligningsskatten, der blev vedtaget af Folketinget 4. juni 2010, har betydning for dem, der i årene 2011-20 får udbetalt pensioner, der samlet beløber sig til mere end 362.800 kr. om året. Læs her, hvad den midlertidige udligningsskat betyder for dig.
07-06-2010
Antallet af hundeskader steg i 2009, men der var færre af de alvorlige skader, og derfor blev der udbetalt lavere erstatninger.
03-06-2010
Hvis du har en udstyrskrævende hobby, så vær opmærksom på, at der er grænser for, hvor dyrt udstyr indboforsikringen kan forventes at dække. Det viser en afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring i en sag om stjålet brygudstyr.
01-06-2010
Danske forsikringskunder klagede sidste år 2.135 gange til Ankenævnet for Forsikring. Det er lidt færre end året før og det laveste antal siden 1986.
28-05-2010
Tror du, det er farligt at være ung i storbyen, må du tro om igen. Risikoen for at dø i en ulykke på landet er langt højere end i Danmarks fem største byer. Det viser en ny analyse fra Forsikring & Pension.
26-05-2010
Pensionister i Vestjylland er Danmarks fattigste. En vestjysk pensionist får i snit kun udbetalt 61.000 kr. ud over folkepensionen. Det er markant mindre end nordsjællandske pensionister, der i snit får 107.000 kr. udbetalt om året. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
19-05-2010
Forsikringsselskaberne er pressede af stigende erstatninger. Men gode investeringer betyder, at underskuddet i 2008 blev vendt til et samlet overskud i 2009. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
18-05-2010
Danskernes pensioner er kommet på ret kurs igen efter finanskrisen. Pensionsselskabernes investeringsafkast blev på 104 mia. kr. i 2009, viser nye tal fra Forsikring & Pension.
12-05-2010
Regeringen og Dansk Folkeparti har 15. april 2010 indgået aftale om at indføre en udligningsskat fra 2011.  Se fakta om konsekvenserne af udligningsskatten og læs Forsikring & Pensions kommentar til aftalen.
11-05-2010
Forsikring & Pension har lanceret en ny forbrugerplan. Målet er yderligere at styrke forbrugernes overblik og muligheder for at træffe de valg, der passer dem bedst. Planen blev offentliggjort på Forsikring & Pensions årsmøde den 6. maj. Her blev også forbrugerens kompetence og finansielle forståelse sat til debat.
06-05-2010
Efter årsmødet i Forsikring & Pension den 6. maj har bestyrelsen valgt formandskab. Adm. direktør Peter Damgaard Jensen, PKA, blev valgt som ny formand i stedet for koncernchef Stine Bosse, Tryg, der træder tilbage. Som ny næstformand blev adm. direktør Søren Boe Mortensen, Alm. Brand, valgt.
06-05-2010
Et samlet tal for alle pensionsomkostninger og fælles omkostningsmålere, så forbrugerne nemt kan få et overblik og sammenligne omkostninger. Det er to af initiativerne i Forsikring & Pensions nye Forbrugerplan.
06-05-2010
Forsikringsbranchen har udviklet en vejrtjeneste, der gør det muligt for enhver over nettet at tjekke, hvor hårdt vejret har været i deres lokalområde. På det nye vejr-site, der går i luften 4. maj under navnet Forsikringsvejret.dk, kan alle for første gang se, hvor meget det har regnet eller blæst, og hvor lynet har slået ned. Samarbejde er indledt med bl.a. Danmarks Radio.
04-05-2010
Finanskrisen og økonomisk nedtur i samfundet gennem 2009 har betydet, at flere tegner private forsikringer mod de økonomiske følger af at miste jobbet. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
03-05-2010
Sommerhuset er blevet en ny favorit blandt indbrudstyve. Antallet af indbrud i sommerhuse er på kun et år steget med 38 pct., viser nye tal fra Forsikring & Pension.
22-04-2010
Cykeltyve stjæler ikke bare flere cykler. De stjæler også dyrere cykler. Stjålne cykler er i snit over 1.000 kr. dyrere end for fem år siden. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
20-04-2010
Årets kolde vintervejr med masser af sne har kostet mange ødelagte biler. Vinteren gav 14 pct. flere trafikuheld end sidste år. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
16-04-2010
Regeringen og Dansk Folkeparti har i dag indgået aftale om udligningsskatten på store pensionsordninger. Diskussionen om udligningsskatten har længe skabt usikkerhed om pensionsopsparingen. Nu er der brug for ro om opsparingen, siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen.
15-04-2010
I Børsen 7.4 kritiserer Steen Leth Jeppesen (SLJ) pensionsbranchen for at svigte kunderne ved ikke at protestere højtlydt nok mod udligningsskatten. Men for branchen handler dette ikke om at råbe højt, men om indflydelse.
12-04-2010
Danskerne har været bedre til at køre bil sidste år. 563.765 anmeldte skader på biler og personer efter trafikuheld, viser nye 2009-tal fra Forsikring & Pension. Det er lidt færre skader end året før.
09-04-2010
Nye regler gør det mere gennemskueligt, hvordan pengene bliver fordelt mellem pensionskunder med gennemsnitsrentepensioner. Forsikring & Pension bakker fuldt op om den nye kontributionsbekendtgørelse, som Finanstilsynet har offentliggjort.
09-04-2010
Over 1 milliard kroner. Så meget stjal indbrudstyve for sidste år i vores private hjem. Det er en stigning på over 80 pct. i løbet af de sidste fem år. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
08-04-2010
Skærtorsdag den 1. april er dagen, hvor din båd igen må komme i vandet med fuld forsikringsdækning. Men båden skal tjekkes grundigt, inden den skal ud at sejle, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.
31-03-2010
Børn, der slider under kummerlige forhold i kakaoplantager, slæber blytunge spande med gummi eller arbejder 14 timer i træk ved samlebånd. Det må enhver tage afstand fra. Den slags skal danske virksomheder – og investorer – holde sig fra. Så hvor svært kan det være? Hvorfor kan der stadig skrives om danske pensionsselskaber, der investerer i børnearbejde? Der er flere grunde.
31-03-2010
Et frostsprængt vandrør kan give meget alvorlige skader på dit sommerhus, hvis det ikke bliver opdaget i tide. De mange sommerhusejere, der i påsken tager hul på forårssæsonen, skal give sommerhuset et grundigt forårstjek. Sådan lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.
29-03-2010
Forsikring & Pension har i dag udsendt det nye nyhedsbrev Fronter. Læs blandt andet om forsikringssvindel, socialt ulige sundhed i Danmark og den nye huseftersynsordningen.
25-03-2010
Valgfrihed er et gode. Også når det gælder pensioner. Derfor har forbrugerne de seneste år fået flere pensionsprodukter at vælge imellem. Men ATP-direktør Lars Rohde mener øjensynligt, at det at have valgmuligheder er noget skidt.
24-03-2010
I almindelige skadesager bør advokatbistand ikke være nødvendig, men i meget komplicerede sager kan forsikringstagerne få dækket rimelige og nødvendige advokatudgifter til opgørelse af krav.
24-03-2010
Mange små virksomheder ved ikke, at de kan få hjælp på nettet til at få styr på deres arbejdsskadeforsikringer. Forsikring & Pensions site for arbejdsskadeforsikring gør det nemt at tjekke mulighederne for en billigere forsikring.
18-03-2010
Danskerne har trodset krisen og indbetalt rekord mange penge til pension. Pensionsindbetalingerne nåede helt op på 116 mia. kr. i 2009, viser nye tal. Til gengæld forventer Forsikring & Pension færre penge til pension i år.
18-03-2010
Førstepladsen på listen over, hvem der har de største pensionsformuer, går til de offentligt ansatte. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
15-03-2010
Den sociale lovgivning kan være svær at hitte rundt i, hvis man ikke lige er fagmand. Ydelser falder væk, og andre kommer til. Det er let at komme i tvivl, om man er berettiget til en bestemt ydelse. Derfor udgiver Forsikring & Pension håndbogen “Sociale Ydelser 2010 - Hvem, hvad & hvornår?”.
11-03-2010
Det kolde vintervejr i årets to første måneder har givet 10 pct. flere trafikuheld end sidste år. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
09-03-2010
Seks gange så mange lavt uddannede har en sundhedsforsikring sammenlignet med 2002, hvor loven om skattefrie sundhedsforsikringer trådte i kraft.  Ufaglærte og faglærte er dækket stort set lige så godt som de højt uddannede. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
08-03-2010
Forbrugerne har i dag flere pensionsprodukter at vælge imellem. Det er en klar gevinst for forbrugerne. De har de seneste år fået bedre muligheder for at indrette deres pensionsopsparing, så den passer til netop deres behov. Det siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen i en kommentar til ATP-direktør Lars Rohdes kritik af, at pensionsselskaberne i stigende grad udbyder nye pensionsprodukter uden garanti.
05-03-2010
Underskud i 2008 er vendt til et overskud i 2009 for forsikringsbranchen. Det viser nye tal. Forsikringsselskaberne er dog pressede af kraftigt stigende erstatninger.
04-03-2010
Den nye stormflodsordning indeholder mange forbedringer for forbrugerne, der bl.a.  vil kunne se frem til en hurtigere og nemmere sagsbehandling, ligesom ordningen udvides til at omfatte erstatning ved oversvømmelse fra søer og vandløb.
02-03-2010
Tøvejret betyder stor risiko for vandskader.  Smeltende sne kan give vandskader på huset, og frostsprængte vandrør begynder nu at lække vand, advarer Forsikringsoplysningen.
26-02-2010
De kommende dages regn og slud vil gøre sneen på tagene endnu tungere. Det øger risikoen for, at endnu flere tage styrter sammen, lyder advarslen fra Forsikringsoplysningen.
24-02-2010
Der er brug for at holde snor i sundhedsudgifterne. Det kan ingen være uenig med Jens Kr. Gøtrik (JKG) i. Derfor har jeg heller ikke talt for umådeholden vækst i sundhedsudgifterne, sådan som JKG lader forstå i Børsen 16 februar.
23-02-2010
Danskernes cykler er også blevet ramt af indbrudsbølgen. Næsten 80.000 cykler blev stjålet i 2009. Det er en 10 procents stigning på et år. Hovedstadsregionen er hårdest ramt, viser nye tal.
16-02-2010
Sundhedsforsikringer gavner danskernes sundhed og velfærd. Fandtes forsikringerne ikke, ville færre blive behandlet, flere være syge og ude af stand til at arbejde. Når man skal bedømme værdien af sundhedsforsikringerne, er det vigtigt at se på det samlede billede, og ikke som Jens Kr. Gøtrik gør i Børsen den 11.2. tænke i pengekasser.
12-02-2010
Husejere bør få styr på sneen, mens det stadig er frostvejr. Når tøvejret sætter ind, kommer sneskaderne, advarer Forsikringsoplysningen.
12-02-2010
Danskerne begynder at kunne se de konkrete resultater af pensionsbranchens fælles omkostningsinitiativ. Flere selskaber er nu i mål og viser deres kunder alle pensionsomkostninger.
09-02-2010
Højsæsonen for skiferier nærmer sig. Har du styr på, hvordan du er dækket, hvis du kommer galt af sted? Forsikringsoplysningen giver gode råd om rejseforsikring til skiferien.
05-02-2010
Mange bilister tager stadig flugten, når de har været årsag til en alvorlig trafikulykke. Sidste år var der 255 flugtbilister, som aldrig blev opsporet, viser nye tal fra Forsikring & Pension.
04-02-2010
2009 gav ny indbrudsrekord. Men mange tyve har skiftet arbejdsplads. Som eneste sted i landet oplevede Region Midtjylland et fald i indbrud, mens hovedstadsområdet fik 33 pct. flere indbrud end i 2008.
29-01-2010
Der er god grund til at varme hele huset op i frostvejret; også rum du aldrig rigtig bruger. Vandet i vandrørene fryser nemlig til is, hvis rørene bliver for kolde, og så sprænger de. Det kan blive rigtig dyrt, for forsikringen dækker ikke.
20-01-2010
Markant færre alvorlige trafikuheld med døde og kvæstede. Sådan blev den positive status for 2009. På trods af de færre alvorlige uheld fik danskernes biler alligevel flere buler, viser nye tal fra Forsikring & Pension.
19-01-2010
Patienter, der får en kritisk sygdom, vil snart blive hjulpet til automatisk at få at vide, at de skal undersøge, om de har ret til erstatning fra deres forsikringsselskab. Det er resultatet af et samarbejde mellem Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Erhvervs- og Økonomiministeriet, Finanstilsynet og Forsikring & Pension. Ordningen, der ventes at være i pilotdrift inden for et halvt år, løser det problem, at patienten ikke altid er opmærksom på, at han eller hun har en forsikringsdækning.
13-01-2010
Stil vækkeuret en halv time før normalt, når det har sneet. Ligger der sne, skal du både sørge for at komme af sted i god tid og få ryddet fortovet og indkørslen, inden du tager på arbejde. Sådan lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.
05-01-2010
Publiceret/Opdateret 01-09-2010